Hvordan bor de unge

Bo/Skole/Jobs botræning finder sted på kollegierne Stavangervej eller Ladelundsvej 

Botræningskollegie Stavangervej:
Stavangervej er et kollegie i naturskønne omgivelser, med plads til 12 elever.
Kollegiet består af to sammenhængende huse, med plads til 6 elever i hver. Hver elev har eget værelse og møblerer det selv (bortset fra klædeskab). Man deler badeværelse med 1 eller 2 andre elever.
Hvert hus har et fælles køkken og fungerer som bofællesskab. Mellem husene er der en fælles opholdsstue. Desuden har vi en fælles gang, hvor forstander og botrænere har deres kontor, samt et hus til møder. Derudover er der et fælleshus med god plads til aktiviteter, bl.a. TV-stue med Playstation, Wii og musikanlæg. 

Eleverne betaler kost og husleje. 

Huslejen er 1.500 kr. kosten er 1000 kr. om måneden.

 

Botræningskollegie Ladelundsvej:
Ladelundsvej er en stor villa med plads til 8 elever.
Ladelundsvej ligger i et stille villakvarter. Til huset hører en kæmpe grund med mange store træer og bålplads.
Hver elev har eget værelse og møblerer det selv (bortset fra klædeskab). Der er 3 toiletter, et fælles køkken alrum, kontor for personale og opholdsstue med TV, fodboldbord og spil for eleverne. 

Eleverne betaler kost og husleje. 

Huslejen er 1.500 kr. om måneden, kosten er 1.000 om måneden.